Almindelige forretningsbetingelser

for Advokatanpartsselskabet Rieck Sørensen

§ 1: Anvendelse

Advokatanpartsselskabet Rieck Sørensens almindelige forretningsbetingelser gælder for alle de opgaver vi påtager os, medmindre andet aftales skriftligt. Udover forretningsbestemmelserne gælder de advokatetiske regler som kan findes på advokatsamfundets hjemmeside: www.advokatsamfundet.dk

§ 2: Virksomhedens navn

Virksomhedens navn er Advokatanpartsselskabet Rieck Sørensen, der indehaves af advokat Julie Rieck Sørensen. Advokatanpartsselskabet Rieck Sørensen har CVR 41014156 og er beliggende Holte Stationsvej 6, 2840 Holte, tlf.: 44 20 00 00, mail: kontakt@advokat-holte.dk 

§ 3: Aftalen og honorar

Når vi modtager en ny opgave, udarbejdes der et aftalebrev med beskrivelse af opgaven i overensstemmelse med de til enhver tid gældende advokatetiske regler. Aftalebrevet fremsendes eller overbringes til klienten. Kan undlades hvis kunden er erhvervskunde.

Udover en beskrivelse af opgavens karakter fremgår det endvidere hvorledes opgaven forventes at blive afregnet samt et overslag over det estimerede honorar. Fastsættelsen af vores honorar sker altid på baggrund af en konkret vurdering, hvor følgende parametre indgår: Der henses til den medgåede tid, karakteren af anvendt specialkompetence, opgavens kompleksitet, den opnåede værdi for klienten samt ansvar, der er forbundet med opgaven.

Kan der ikke fastsættes et fast honorar ved opgavens modtagelse, kan der gives et begrundet overslag. Et overslag vil dog altid være udtryk for et estimat, der ikke er bindende. Vurderes overslaget under opgavens forløb ikke at være tilstrækkeligt, kontaktes klienten med henblik på i fællesskab at tage stilling til, hvorvidt opgaven videreføres.

Oveni honoraret opkræves dækning for udlæg og andre påløbende omkostninger i forbindelse med opgaven, bl.a. omkostninger til tekniske undersøgelser, retsafgifter, tinglysningsafgifter, gebyrer til offentlige myndigheder i forbindelse med udstedelse af attester m.v., udgifter til oversættelse, afregnes deslige særskilt i vores honorar.

Vores klienter afregnes løbende og betalingsfristen er 8 dage fra fakturadatoen. Ved forsinket betaling beregnes der morarenter i overensstemmelse med renteloven.

§ 4: Identitetsoplysninger og underretningspligt jfr. Hvidvaskloven

Advokatanpartsselskabet Rieck Sørensen er som andre advokatkontorer underlagt Hvidlaskloven – Lov om forebyggende foranstaltning mod hvidvaskning af penge og finansiering af terror. Vi er således forpligtet til at indhente identitetsoplysninger fra klienter og opbevare en kopi af ID, i en del sager, hvor klienten ikke tidligere har afgivet identitetsoplysninger – f.eks. handler med fast ejendom. Klienterne skal således oplyse navn, adresse, CVR nr. eller CPR nr.

Alle oplysninger indhentet af Advokatanpatsselskabet Rieck Sørensen iht. kravene i Hvidvasklovens kapitel 3, herunder identitets- og kontroloplysningerne samt dokumentation for og registrering af transaktioner, der gennemføres som led i en forretningsforbindelse, eller en enkeltstående transaktion og dokumenter og registreringer vedrørende undersøgelser gennemført iht. Hvidvasklovens § 25, stk. 1 og 3, skal efter loven opbevares i 5 år efter klientforholdets ophør, hvorefter oplysningerne slettes.

Endvidere er Advokatanpartsselskabet Rieck Sørensen forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet, hvis vi bliver vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til Hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det samme gælder ved mistanke, der er opstået i forbindelse med kundens forsøg på at foretage en transaktion eller en henvendelse fra en mulig kunde med ønske om gennemførelse af en transaktion eller aktivitet, jfr. Hvidvasklovens § 26.

§ 5: Interessekonflikter

I overensstemmelse med Advokatsamfundets regler samt vores interne retningslinjer sikrer vi, at der ikke foreligger interessekonflikt ved opgaveaccept.  

Skulle der senere opstå en interessekonflikt, fratræder vi opgaven og henviser hurtigt klienten til en anden advokat.

§ 6: Fortrolighed

Samtlige medarbejdere hos Advokatanpartsselskabet Rieck Sørensen er underlagt tavshedspligt. Vi behandler naturligvis alle oplysninger, vi modtager fra klienter, fortroligt.

§ 7: Opbevaring af sagsakter

Dokumenter fra sagerne opbevares elektronisk og bliver opbevaret i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om behandling af persondata.

Afsluttende sager opbevares elektronisk i 5 år, medmindre andet aftales direkte med klienten.

§ 8: Separate klientkonti

I dødsboer fører vi nøje regnskab med klientens midler og der oprettes separat klientkonto hos Nordea med mindre der er lavet en aftale om anden bank med klienten. Eventuelle gebyr i forbindelse med oprettelsen af separat klientkonto betales af dødsboet / klienten. 

§ 9: Indskydergaranti

Hvis pengeinstituttet, hvor Advokatanpartsselskabet har oprettet klientkonti, går konkurs, da får indskyderne dækning i henhold til lov om garantiordning for indskydere og investorer. Finansiel Stabilitet dækker op til 100.000,00 Euro (ca. 750.000,00) af hver kundes samlede indskud i pengeinstituttet. Bemærk, at dækningssummen gælder det samlede indskud i banken, herunder det samlede beløb på klientkonti og egne konti.

Nærmere oplysninger om garantiordningen findes på Garantiformuens hjemmeside www.gii.dk

§ 10: Beskikket og ansvarsforsikring

Alle advokater hos Advokatanpartselskabet Rieck Sørensen er beskikket af Justitsministeriet – nu Civilstyrelsen – i Danmark. Alle advokater på Advokatanpartsselskabet Rieck Sørensen er en del af Advokatsamfundet samt medlem af Danske Advokater.

Alle advokater hos Advokatanpartsselskabet Rieck Sørensen er omfattet af vores ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos Codan under police nr.: 903 645 6466. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed udøvet af Advokatanpartsselskabet Rieck Sørensen uanset, hvor advokatvirksomheden udøves.

§ 11: Klager

Eventuelle uenigheder vedrørende klientforholdet søges altid løst i mindelighed mellem klienten og advokatanpartsselskabet Rieck Sørensen. Opnås der ikke enighed, kan klage indsendes til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K, www.advokatnaevnet.dk der både tager sig af disciplinærsager og salærsager.

§ 12: Lovvalg og værneting

Enhver tvist mellem klient og Advokatanpartsselskabet Rieck Sørensen skal løses i overensstemmelse med dansk ret. Værneting er Retten i Lyngby.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud på din sag


    Advokat Holte logo